Tilmelding

Til Jordens Salt tilmelder man sig i hold med ønsker om hvilken gruppe man gerne vil spille. Herefter tildeles grupperne de forskellige hold, og karaktererne uddybes i sammarbejde mellem spillere og arrangører. Processen er detaljeret her:

1 – Køb billet

Du tilmelder dig til Jordens Salt ved at købe en billet på ForeningLet, den koster 500 kr. 

For at deltage til Jordens Salt skal du være medlem af enten Rollespilsfabrikken eller Saga, hvis ikke du allerede er medlem af en af foreningerne, bliver du medlem af rollespilsfabrikken ved tilmelding. Det koster 100 kr, men dem får du samtidig i rabat på biletten, så den samlede pris forbliver 500 kr. 

Vi laver tilmeldingsproceduren på denne måde fordi vi mener at det er vigtigt at støtte op om vores foreningsmiljø. Når du bliver medlem af én af vores foreninger, hjælper du enten Saga eller Rollespilsfabrikken med at lave sejere rollespil, tage os godt af vores frivillige og opbygge mere fællesskab. Det håber vi at du vil være med til.

2 – Ønsker til gruppe

Udover at købe en billet, skal du finde sammen med en gruppe mennesker og vælge 2-3 af grupperne (beskrevet under Roller & Hold), som I kunne tænke jer at spille. I skriver jeres valg til os i en mail til explorikum.tilmelding@gmail.com.

Husk at skrive

  • 2-3 ønsker til grupper og nogle indledende tanker om jeres valg.
  • Navne på de deltagere i gerne vil være i gruppen.
  • Navn og kontaktinformation på én kontaktperson.

3 – Bekræftelse af gruppe

Når vi har modtaget information og ønsker fra jer, får I mere information om gruppen og vores tanker, og hvis I stadig er interesserede, reserverer vi gruppen til jer i én måned. I løbet af den måned, skal alle deltagere have købt deres billet.

4 – Karakterer

Herefter skal alle indsende forslag til deres karakterbeskrivelse. Dem samler vi sammen i arrangørgruppen, kommer med forslag til ændringer og tilføjelser, og sender dem tilbage til jer.

Når vi er enige om karakteren, er den klar til at blive offentliggjort. Vi offentliggør alle karakterer senest 2 måneder inden scenariet, men der er intet krav om at du kender andre karakterer end din egen. De offentlige beskrivelser er til for at hjælpe med forberedelsen af relationer og fortællinger.

Følg med i interessegruppen