Lidt om slægt, arveret og ekskærester i Runas Virke.

Den lille by Runas Virke, som Jordens Salt foregår i, ligger i den nye verden, men kultur, normer og traditioner fra den gamle verden er bestået i bedste velgående. Dette gør sig særligt gældende i synet på familie og ægteskab.

Slægten er vigtigst

For langt, langt de fleste mennesker i Runas Virke er det slægten og familien – ikke individet – som er den grundlæggende og vigtigste enhed i samfundet. Alle er forpligtet til at gør hvad der er bedst for slægten. Man respekterer sine ældre, ærer sine søskende, opdrager sine børn. Slægten som et helt centralt samfundsenhed er ikke i samme grad gældende for karakterer fra Hvidenord, hvor fokus i højere grad er på individet, med en udpræget idé om at enhver er sin egen lykkes smed. Penge og magt går dog stadig i arv, så helt uvæsentlig er den ikke. 

At smede nye slægtsbånd

At slægten er central betyder også, at dannelsen af nye slægtsbånd er meget vigtige begivenheder. Alle familier har som minimum ritualer for giftermål og for anerkendelse af arving. I begge tilfælde vil der efter al sandsynlighed være en form for ritualiseret markering af det nye bånds oprettelse, efterfulgt af en festlighed, så stor som kan lade sig gøre.

Giftermål

To individer kan indgå et giftermål og derved danne en ny familie. Giftermål indgås både af praktiske årsager og af kærlighed, og gerne en god blanding. Giftermål kan indgås mellem alle køn, og anses for nær ubrydelige. Det er også grunden til at der er så relativt mange eks-kærester i Runas virke. Det er vigtigt, og acceptabelt, at prøve sig frem, for et ægteskabsbånd binder bogstaveligt talt indtil livet ender.

Anerkendelse af arving

Når et familieoverhoved vælger en arving kan det foregå på flere måder: Enten vælger et familieoverhoved sin arving blandt sine egne børn, eller andre familiemedlemmer, typisk det ældste barn. En arving kan dog også vælges blandt adopterede børn (eller unge). En sådan adopteret arving behøver ikke at være opvokset i familien, det er f.eks. ikke uhørt at en dygtig lærling arver familievirksomheden, hvis blodsarvingen ikke har evne, lyst eller vilje til at overtage, eller hvis denne er gået bort.

… og at bryde dem igen

Det er en big deal at komme ind i en slægt enten ved giftermål eller at blive adopteret, for det er ikke nemt at kommer ud igen. Ikke uden problemer i hvert fald. Du kan som ugift selvfølgelig blive gift ind i en anden familie, uden de store konsekvenser, så længe du ikke selv skal arve din egen familie. Du kan også blive adopteret og anerkendt som arving et andet sted, men det vil unægteligt medføre en række sociale konsekvenser, alt efter din families syn på den sag. Du kan også bare skride, men det er næsten endnu værre. Du kan blive skilt, men det er næsten uhørt. 

Alt dette er også grunden til at Evighedens Have er både et problem og en velsignelse for lokalsamfundet. De samler de (frivilligt eller ikke-frivilligt) udstødte fra slægter op, men skaber også et alternativ til slægten – et alternativ som skaber ustabilitet i de gamle traditioner.

Inspiration og spildesign

Vi har valgt at familien skal være vigtig fordi vi mener det kan understrege dramaer og følelsesmæssigt spil mellem karakterer. Det er meningen at det skal være næsten omklamrende. Tænk vikingekultur, slægtsfejder og lignende fra skandinavisk historie, men sat ind i en guldgraver-western-setting.

Samtidigt har vi designet det på denne måde for at have et spil som fokuserer på slægtshistorier og personlige historier, men uden at køn skal spille en rolle. Det er vigtigt at holde fast på familien og slægten som det vigtigste. Skilsmisser, familiebrud og slægtsfejder er vigtige og meget alvorlige. Hold fast på de konservative dyder og placer slægten på en piedestal.