Jordens Salt er et scenarie om nybyggerlivet på kanten af civilisationen og du kommer til at spille som en indbygger eller tilrejsende til landsbyen Runas Virke, en lille handelspost i vildnisset.
Jordens Salt er et rollespil i Nordic Larp-traditionen, hvor drama og fælles fortællinger er i højsædet. Det har en høj grad af transparens, så du har muligheden for at planlægge din rolles historie, sammen med dine medspillere.
Jordens Salt foregår i en spilverden vi kalder Explorikum, der er inspireret af 1700-tallets opdagelsesrejser og den europæiske kolonisering af fjerne egne.
Scenariet handler om både de lyse og mørke sider af den fortælling. For muligheden for et bedre liv i kolonierne er betinget af en udnyttelse af landets naturressourcer og originale befolkning, og den ulighed som roller håbede at lægge bag sig findes også i den nye verden, bare i en anden form.
Jordens Salt arrangeres af Sofie Heggenhougen, Jesper Kristiansen, Mikkel Christensen, Eva Mærsk og Paul Sinding i et samarbejde mellem Rollespilsfabrikken og Rollespilsforeningen Saga.
Alle arrangører på Jordens Salt arbejder frivilligt, kun drevet af hjerteblod og awesomeness.
Kontakt os på explorikum.tilmelding@gmail.com eller via interessegruppen på facebook.